Knud Peder Jensen

Knud PederJeg er født den 13. oktober 1951 nær Boes ved Skanderborg. Er nr. fire i rækken af fem søskende, der voksede op på et familielandbrug af den størrelse, som digteren Jeppe Aakjær halvtreds år tidligere havde udpeget som fundamentet for fremtidens samfund.

På væggen i stuen hang et lille broderi med teksten ”Frihed er det bedste guld”. Det havde min mor broderet. Min bedstefar havde på væggen i sit værelse et billede af Stauning hængende.  Frihed og fællesskab  var de to poler jeg voksede op mellem.

Det gik som bekendt anderledes end Aakjær drømte om. Et for et op gennem 60erne forsvandt i Boes den lille brugs, forsamlingshus og de omkringliggende små landbrug.  Selv forvildede jeg mig efter realeksamen i 1969 ind på Marselisborg Gymnasium.  Rektor Baunsgaard beklagede, at jeg valgte at stoppe efter to måneder.

”Vi er glade for at have elever fra landet”, sagde han. Hvorfor uddybede han ikke.

I november 1969 kom jeg i lære som landbrugsmaskinsmed hos A. Blom i Skanderborg.  Sammenhold og solidaritet var nøgleordene for smedene. Mange af arbejdsmændene var tidligere landmænd, der havde mistet deres identitet på landet og ikke kunne finde en ny i byen.

Efter halvandet år stoppede jeg som lærling hos A Blom og tog i stedet en HF eksamen på TH. Langs Seminarium i Silkeborg og læste derefter historie ved Aarhus Universitet. Her var parolen solidaritet med det arbejdende folk, som de færreste havde et forhold til. Selv gemte jeg mig i den grå masse af studerende og overlevede eksamenstiden med notaterne fra timerne.

Et møde med Leo Tandrups undervisning blev afgørende. Her var der plads til enkeltmennesket og dets skæbne. Og til min overraskelse fandt jeg ud af, at jeg kunne fortælle. Resultatet blev et speciale udformet som en fortælling. ”Nåden og Skammen” hed det. I foråret 1985 udkom det som roman på forlaget Gyldendal.

Herefter blev jeg lærer på Askov Højskole. Hovedområde var et ”Skriveværksted” af 6 ugers varighed. Her mødte jeg mange skæbner, der alle havde en drøm om at sætte deres liv på skrift.

Elevernes livshistorier inspirerede mig til at skrive om min egen vandring fra land til by. ”I Begyndelsen var Landet” er en øjenvidneberetning om landkulturens undergang.  ”Den kunne jeg også have skrevet”, har mange siden sagt til mig og mindede mig derved om, at tusinder havde oplevet det samme.

I 1998 flyttede jeg sammen med min familie til Limfjordsøen Fur. Tanken var, at jeg ville have mest mulig tid til at skrive. Det blev til en bog om ”Jeppe Aakjær – et moderne livs fortælling”. Men da der skulle brød på bordet, blev jeg ”skrivende medarbejder” ved Annoncebladet. Det blev en lærerig tid, hvor jeg kom nær på den opløsning, der herskede i mange små lokalsamfund efter landkulturen kollaps.

I dag er det storbyen, der har trukket det længste strå, men byen mangler landet som spejl.  Opgaven er at igen at skabe en levevis på landet,  hvor livet er andet end hurtighed og penge.

I de sidste 10 år har jeg været involveret i det arbejde på Fur. Som redaktør af øens hjemmeside www.furnyt.dk har dækket store og små begivenheder på øen. Der er også blevet til adskillige portrætvideoer, hvor folk fra øen fortæller om deres liv. Senest har jeg været med til at rejse en friskole, da øens folkeskole lukkede.