Jørgen Printz Steinicke

Jørgen

Autodidakt maler, født 1949 i København. Barn- og ungdom i trygge omgivelser som enebarn i Ordrup. I 1968 startede jeg på Københavns Universitet. Det blev til en cand.mag. uddannelse i historie og kunsthistorie med speciale i moderne latinamerikansk historie. Efter år med flere løsere ansættelser på K.U. og RUC, stoppede jeg i 1982 for at realisere en drøm: at male på fuldtid. Det blev starten på et sideløbende karriereforløb. Det blev også grunden til et andet livsskift, nemlig at flytte til Jylland – nærmere bestemt en gammel skole i Holsted, hvor jeg mere end 30 år efter stadig bor, og hvor Galleri 46 i 2000 blev indrettet. Her arrangerer Sydjysk Kunstforening til stadighed skiftende udstillinger. Også på anden vis har jeg gennem årene taget aktiv del i det lokale samfund – et menneske realiseres først i samkvem med andre.

På den private front blev det af afgørende betydning for mit liv, at jeg tidligt fik børn – i alt 6 børn med tre forskellige kvinder. I dag er kun en hjemmeboende tilbage – på halvtid efter nok en skilsmisse som følge af en total nedtur med stress.

I 198Jørgen i billede8 blev jeg ansat på Ribe Seminarium/ University College i Esbjerg, hvor jeg virkede i 22 år som lektor i historie. Siden 2010 har jeg arbejdet som maler, foredrags-holder og forfat-ter – bl.a. til flere publikationer med kunsthisto-riske emner. Senest ”Kultour – en langsom kulturrejse fra Holsted til Rom” (Forlaget mellemgaard 2014). Er p.t. ved at forberede en bog om spansk guldaldermaleri fra El Greco til Goya.

At udtrykke mig visuelt har altid været essentielt. I mange år var jeg inspireret af såkaldt primitiv kunst – helleristninger, afrikansk og latinamerikansk kunst. Siden blev det i høj grad italiensk renæssance og barok kunst, som jeg forsøgte at omsætte til et moderne billedsprog. Netop derfor har arbejdet i FuFo været spændende, fordi vi som nutidige malere har gjort en dyd ud af samtidig at forholde os til den kunsthistoriske tradition. Al for megen kunst i vor tid har helt løsrevet sig fra tidligere tiders kunst – og resultatet er oftest begrædeligt. De seneste år har jeg endvidere følt, at jeg har måttet søge inspiration i naturen – bl.a. i min egen store have. Sandsynligvis et udtryk for at jeg i dag mere og mere søger ro og ensomhed efter lidt for mange skrammer gennem livet og måske skrammer, jeg har tildelt andre.