Carsten Frank

DSC_1170r

Opvækst – uddannelse – eksistens

Jeg er født i 1954 og opvokset i et voldsomt borgerligt hjem i et gennemsnitligt villakvarter i Silkeborg !

Begge mine forældre var ”kontormus”, og uden videregående uddannelser. Min far avancerede og endte som chef og forretningsfører. Min mor var kærlig, varm, men snobbet, og det var mest hende der materialiserede mit barndomshjem. Min far ligesom fulgte med, og udlevede aldrig en drøm om at blive kunstner, kroejer, eller selvstændig i det hele taget. Min eneste søster, som er tre år ældre end jeg, var en dygtig, borgerlig flinkeskole pige, og ofte irriteret på sin noget utilpassede lillebror. På trods af det, har vi altid haft et godt søskende forhold.

Jeg var som begyndende ung og voksen fuldstændig snot forvirret – anede ikke hverken frem eller tilbage om hvad jeg ville stille op med livet, så det nemmeste var at blive nede i den ”skyttegrav” hvor jeg var blevet sat i verden. Jeg prøvede som pædagog, blev optaget på lærerseminariet efter endt studentereksamen – men endte med at sige katastrofalt ja tak til en lærerplads og uddannelse i Den Danske Bank i Aalborg. Og hvad skulle jeg ligestille op med den bagefter ?

Jeg blev mønsterbryder. Læste lidt samfundsvidenskab på Aalborg Universitetscenter, og hoppede videre til Kunsthistorisk institut ved Aarhus Universitet. Her læste jeg i to år samtidig med, at jeg fulgte billedkunst linjefaget på seminariet i Silkeborg. Jeg ville være selvstændig, og helst kunstner – noget der har ligget latent i mig altid. Jeg begyndte med filmproduktion og en slags alternativ reklamebureau – for i 1990 at kaste mig ud i det vanvittige projekt – at blive professionel udøvende kunstner. Min kæreste Karin og jeg flyttede til Spanien, byggede hus og atelier for de sparsomme midler vi havde, og derfra kunne det jo næsten kun gå galt. Det er 25 år siden nu, og det er ikke gået galt endnu – eller rettere, når jeg selv skal vurdere, er det ikke gået galt.

Jeg kan jo ikke ryste min borgerlige, kærlige og trygge herkomst af mig, men noget i mig har altid vendt sig imod det. Jeg er i rigtig mange sammenhænge et modsat menneske. Jeg gider ikke charterferie, uendelige kriminalfilm og prime-time tv, sanseløse grill-aftner, lejlighedssange, og fordummende indholdsløs samvær.

Jeg vil mærke livet, naturen og det naturlige. Det forsøger jeg at formidle gennem mine ekspressive naturbilleder, og jeg vil i min kunst også kommentere på tidsånden, og civilisationens nederdrægtigheder. Jeg vil have lov til at være utilpasset, samtidig med at jeg sagtens kan nyde en god middag med vin, sammen med Karin og gode venner.

Jeg skriver og digter, og sætter gerne ord til mine malerier.