Digt: Skræmte børn

Hun: Du skræmmer mig
Han: Jeg vil dig kun godt
Hun: Det skræmmer mig
Han: Nu skræmmer du mig
Hun: Se mine ar – hvorfor skulle du være anderledes?
Han: Hvorfor skulle jeg være ligesom de andre?
Hun: Det siger I alle
Han: Jeg er anderledes.
Hun: Det siger I alle.
Han: Du må tro mig
Hun: Du skræmmer mig
Han: Jeg vil dig kun godt
Hun: Det skræmmer mig
Han: Nu skræmmer du mig
Hun: Mine øjne har set mord, svigt og bedrag …
Han: Men det gode findes
Hun: Det siger I alle
Han: Du skræmmer mig
Hun: Jeg siger kun sandheden
Han: Den skræmmer mig
Hun: Jeg er bange, bange for at miste
Han: Jeg er bange for at miste dig
Hun: Det skræmmer mig
Han: Du skræmmer ikke mig
Hun. Er du sikker?
Han: Det vil jeg være
Hun: Men er du?
Han: Det vil jeg være
Hun: Det skræmmer mig
Han: Stol på mig
Hun: Det siger de alle
Han: Jeg har kun mit ord
Hun: Det skræmmer mig
Han: Det skræmmer også mig
Hun: Der kan du se
Han: Ja, vi er to skræmte børn